Thysen i Tel Aviv: Måske et lille skridt fremad

Måske et lille skridt fremad er måske den tanke, jeg har haft flest gange hernede. Måske, kun måske er det, jeg har skriblet ned på disse papirer et lille skridt fremad. Og sikke glad det har gjort mig hver gang - hver eneste gang er jeg blevet glad. Dog for at opleve øjeblikket efter, timen efter eller dagen efter, at det ikke kunne være mere forkert, at det måske kunne tolkes som fremskridt, HVIS ikke det var blevet lavet før, eller HVIS ikke det var fuldstædig "untractable" eller HVIS ikke noget andet. Så jeg har virkelig fået kigget på mange ting og i sidste uge skete det så, at jeg måske har et lille fremskridt med en af de ting, jeg kigger på OG der er gået en uge uden, at jeg har fundet ud af, hvorfor, det jeg tror, er et lille fremskridt, i virkeligheden ikke er det. :D

Pride Parade

Udover det så har jeg nydt det her i Tel Aviv. Fredag startede ud med en lille glemmeleg - faktisk en stor gemmeleg. Det var hele Pride Paraden, der gemte sig for Daniella, Tomer og jeg. Tomer og jeg gemte os for solen og solen gemte sig desværre for jer på North Side festivalen, så vidt jeg kunne forstå. Men efter et stykke tid, så fandt vi paraden (det viser sig at både ruten og tidspunktet var blevet ændret og så er det jo også svært). Vi må dog indrømme, at vi tog light udgaven af paraden. Vi så alle vognene kører forbi og så mange af de festlige mennesker, men meldte pas på strandfesten bagefter - er du gal hvor var det mange mennesker over det hele. Mange af dem havde også ganske lidt tøj på - bryster betyder åbenbart mindre, når paraden afholdes for at hylde folk, der enten er ligeglade med bryster eller har et sæt selv.

Singing Circle

Fra den ene slags fest og farver til den anden. Fredag aften tog Daniella, Eddie og jeg nemlig til endnu en Singing Circle. Denne gang i den sydvestlige del af Tel Aviv. Stedet var meget hyggeligt indenfor, men MEGET godt gemt af vejen. Det var derfor mit held, at jeg mødte Daniella på vejen derhen. Så godt hjulpet på var af det faktum, at Daniella havde været der før, GPS og telefonisk vejledning fra Eddie, så lykkedes det os at finde det.

Aftenen gik ud på at byde Shabbat velkommen, men uden at være rigtig religiøs. Det er lidt New Age agtig, og jeg må indrømme, at jeg er vild med det. Rummet var rigtig fint til lejligheden. I midten var der et "træ". Trækronen var ligesom malet på loftet og grenene på loftet var udstyret med lys, som blev tændt. Rundt om sad musikkerene og rundt om dem, sad alle vi andre.

Efter velkomsten blev, der sunget nogle sange. Den ene af dem, der sang for, var en 9-11 årig pige, der havde en rigtig flot og kraftfuld stemme. Nogle af sangene kunne jeg huske fra sidste gang, så at de var på hebraisk var ingen hindring for at være med. Herefter blev der takket/bedt for lysene, som blev tændt af de tilstedeværende kvinder, så blev der takket/bedt for vinen og til sidst for brødet. Herefter startede musikken igen og man kunne, så gå ud at hente dejlig aftensmad.

Klokken elleve sluttede det første gang, men musikkerne fortsatte indtil klokken var næsten to. Med mange sidste sange. Efter klokken elleve begyndte, der også at komme lidt mere gang i sangene, så der blev også danset en del.

Tegnemandag

I går aftes var jeg i Hilton Park (en dejlig park nede ved vandet tæt på Hilton Hotel - ja, hvem havde dog gættet det) sammen med Daniella og Monica for at tegne. Vejret var bare helt perfekt og ingen myg. Så alt i alt var det bare en dejlig aften. Jeg havde fuldstændig glemt hvor afslappende det kan være at tegne.

Som bonus får I også lige et billede at mine dejlige office-mates. Jeg har selv tænkt på, at jeg bliver nødt til at have taget billeder af nogle af dem her på Berglas, inden jeg tager hjem. Jeg har dog lidt svært at få det gjort. Så I kan nok forstå, hvor glad jeg blev, da Yair foreslog mig at tage et i dag.