Dagen før dagen

Nu er tiden i Israel for alvor ved at være slut. De sidste 9-10 dage har været i Jerusalem, hvor jeg har deltaget i sommerskolen i spilteori og et to dages konference. Inden jeg tog afsted, så dette program relativt let ud. Men jeg må indrømme, at efter et semester uden så meget passiv læring, så er det godt nok hårdt at have 10 dage med mange timers passiv læring hverdag (selvom nogle af dagene slutter kl. 13). Forelæsningerne har til gengæld været rigtig gode.  Den første dag startede ud med en forelæsning af en nobelprismodtager med yderligere to nobelprismodtagere i blandt publikum.

Jessica!
I begyndelsen af min tid i Tel Aviv mødte jeg blandt mange andre, en sød pige fra Mexico, der hedder Jessica. Hun flyttede til Jerusalem ikke lang tid efter, så jeg havde ikke set hende i lang tid, da vi pludselig mødte hinanden på gaden. Et dejligt gensyn. Så vi besluttede at tage ud og spise. Inden det tilbød hun at vise mig hendes arbejdsplads. Nedenunder kan I se nogle af billederne. Jessica er groft sagt professionel puzzlespilslægger. Hun arbejder nemlig med at genskabe krukker osv. fra arkæologiske pladser her i Israel. Det var helt vildt fedt at komme ned og se! Jeg fik også lov til at røre - noget jeg altid har lyst til i museer, men som man selvfølgelig ikke gør.

Det Israelske Museum
Lørdag var jeg også små kulturel. Denne gang gik turen til det Israelske Museum. Hold nu op, hvor er det stort. Vi tog en highlight tur. Det var en interessant tur i den historiske del, hvor vi blandt meget andet, så forskellige synagoer fra forskellige steder i verden. Flere af dem var fra samme tid, men de var MEGET forskellige alt efter hvilket land de kom fra.
De har også en kæmpe kunst udstilling, men vi besluttede dog hurtigt ikke at bruge så meget tid derinde. De har dog vildt mange spændende malerier, så jeg skal helt sikkert derind igen senere. På den meget korte tid vi brugte derinde, så vi 10 Picassoer.
Herefter gik vi over for at se The Dead Sea Scrolls og mini udgaven af Jerusalem og derefter på jagt efter mad. Det er en større opgave i løbet af Shabbat, men ikke overraskende, så overlevede vi dagen.

Austrian Hospice
Austrian Hospice er en café og hotel i den muslimske del af den gamle by i Jerusalem. Når man ringer på dørklokken, så træder man straks ind i en hel anden verden. En, to, tre, så er man pludselig i Østrig, hvor tysk igen bliver meget mere brugbart end Hebraisk. Så der tilbragte vi en arbejdseftermiddag/aften. Så da vi kom ud om aftenen efter solnedgang, kom vi igen ud i en hel anden festlig verden. Det var nemlig blevet tid til at spise for alle muslimerne og det bestød fest.

Fejre Shabbat ved grædemuren
Dagen efter vi var i Austrian Hospices stille og rolige omgivelser, tog vi igen til den gamle by. Denne gang med et noget andet formål. Nemlig for at se fejringen af Shabbat. Det var en hel fantastisk oplevelse at se den stilstrømning af folk til grædemuren og alle de forskellige sange, danse og bøn, der foregik rundt omkring. Endnu mere specielt blev det, da vi kunne høre summen fra salmerne, samtidig med at mosken.

Turen indtil Shabbatten var også en oplevelse, da der er Ramadan i øjeblikket og de derfor regner med at der er omkring 40.000 muslimer til fredagsbøn inde i den gamle by. Langt de fleste går ud den vej vi kom ind. Den vildeste koncert jeg har været til kom nærmest til at virke helt fredelig i forhold til.

Alt det andet
Der er sket meget andet spændende den sidste uge i Jerusalem, men fik aldrig skrevet den færdig den anden dag, så I må høre om det andet senere.
I dag fandt jeg så ud af at min computer virker meget mistænkelig. I hvert fald var de i security ved at pille den fra hinanden og alle mine ting blev grundigt drug svippet. Jeg var heldigvis ikke den eneste, men vi var en hel del danskere, der blev holdt tilbage. Der i blandt to andre mistænkelige piger, Malene og Michelle. Det var dog mit held. Det betød nemlig, at jeg havde godt selskab resten af tiden i lufthavnen.

Billederne af de sidste dage osv. følger når jeg kommer hjem.

På gensyn Tel Aviv og hej til Jerusalem

Uhh farvel er altså en svær ting, men på gensyn er også hårdt

Denne uge har godt nok været rigtig god og hård på samme tid. Tiden i Tel Aviv for denne gang stopper i morgen tidlig. Den sidste ugestid har været dejlig, men alt andet end produktiv. På gensyn'ene startede i Torsdags, hvor Micha havde sørget for en dejlig middag og inviteret de dejlige mennesker, Shai og Gadi. 

Lørdag 
Lørdag aften var nogle af de andre PhD studerende og Professorer inviteret ud til Kfir og hans kone Noah. Det var en rigtig dejlig aften. Ikke mindst fordi påhæng også var med, så jeg fik mulighed for at møde nogle af de søde mennesker jeg havde hørt om i løbet af min tid her og ikke mindst hans søde børn.

Søndags udskydelse af på gensyn
Søndag var det tid til at tage afsked med Daniella og Tomer, Eleonora, Monica og Gilad. En dejlig aften hvor vi startede på en lille Thai restaurant, herefter tog vi hen på et lille pub, som hurtigt viste sig at være mødested for en Ducanti klub. Et lille udsnit af de mange hjelmene kan ses her nedenunder.

Efter drinks gik turen ned til havnen, hvor Daniella og jeg havde en mission, der stadig manglede blive ført ud i livet - nemlig is, fra det flotte issted på havnen. Og hold da op hvor lavede de lækker is. Vi fik så meget godt is, at vi blev nødt til at skulle på the Streets efterfølgende for at få te, så isen kunne lægge sig. Eller det var i hvert fald en god undskyld for ikke at tage hjem.

Mandag var sidste møde med både Kfir og Rani, inden jeg tager fra Israel. Og aftenen stod på date med Micha i det nord-vestlige hjørne af Tel Aviv. 

Sidste dag på Berglas

I dag var så den sidste dag på Berglas. Jeg har løbende fået sagt farvel til de fleste af de dejlige mennesker på Berglas og nogle af dem ser jeg også næste uge i Jerusalem. Alligevel er det en mærkelig følelse. Så i dag tog jeg kamera med på Berglas og legede turist, men kun en lille smule for at få taget billeder er ikke noget de fleste kan lide. Men jeg kommer bare til at savne en lille smule, så nu har jeg nogle billeder af dem indtil næste gang. Jeg har også mange billeder af Tel Aviv. Jeg fik nemlig den fineste bog med billeder af Tel Aviv, som jeg er meget glad for. 

Aftenen sluttede af med individuel dans ikke langt fra universitet. Det var rimelig grænseoverskridende i starten bare at danse "på kommado" sammen med mange andre mennesker. Men det blev hurtig rigtig sjovt. Der var mange søde mennesker til det fra forskellige steder i Israel, Sverige og Canada. Der var også en, der snakkede dansk. Ikke noget man hører så meget herned, men jeg har faktisk hørt et par stykke på gaden gøre det, det er altid dejligt, når man er væk hjemmefra. 

Nu glæder jeg mig til en lærrig uge i Jerusalem. 

Noga

Dafna

Ran og Benjamin

Måske et lille skridt fremad

Måske et lille skridt fremad er måske den tanke, jeg har haft flest gange hernede. Måske, kun måske er det, jeg har skriblet ned på disse papirer et lille skridt fremad. Og sikke glad det har gjort mig hver gang - hver eneste gang er jeg blevet glad. Dog for at opleve øjeblikket efter, timen efter eller dagen efter, at det ikke kunne være mere forkert, at det måske kunne tolkes som fremskridt, HVIS ikke det var blevet lavet før, eller HVIS ikke det var fuldstædig "untractable" eller HVIS ikke noget andet. Så jeg har virkelig fået kigget på mange ting og i sidste uge skete det så, at jeg måske har et lille fremskridt med en af de ting, jeg kigger på OG der er gået en uge uden, at jeg har fundet ud af, hvorfor, det jeg tror, er et lille fremskridt, i virkeligheden ikke er det. :D

Pride Parade

Udover det så har jeg nydt det her i Tel Aviv. Fredag startede ud med en lille glemmeleg - faktisk en stor gemmeleg. Det var hele Pride Paraden, der gemte sig for Daniella, Tomer og jeg. Tomer og jeg gemte os for solen og solen gemte sig desværre for jer på North Side festivalen, så vidt jeg kunne forstå. Men efter et stykke tid, så fandt vi paraden (det viser sig at både ruten og tidspunktet var blevet ændret og så er det jo også svært). Vi må dog indrømme, at vi tog light udgaven af paraden. Vi så alle vognene kører forbi og så mange af de festlige mennesker, men meldte pas på strandfesten bagefter - er du gal hvor var det mange mennesker over det hele. Mange af dem havde også ganske lidt tøj på - bryster betyder åbenbart mindre, når paraden afholdes for at hylde folk, der enten er ligeglade med bryster eller har et sæt selv.

Singing Circle

Fra den ene slags fest og farver til den anden. Fredag aften tog Daniella, Eddie og jeg nemlig til endnu en Singing Circle. Denne gang i den sydvestlige del af Tel Aviv. Stedet var meget hyggeligt indenfor, men MEGET godt gemt af vejen. Det var derfor mit held, at jeg mødte Daniella på vejen derhen. Så godt hjulpet på var af det faktum, at Daniella havde været der før, GPS og telefonisk vejledning fra Eddie, så lykkedes det os at finde det.

Aftenen gik ud på at byde Shabbat velkommen, men uden at være rigtig religiøs. Det er lidt New Age agtig, og jeg må indrømme, at jeg er vild med det. Rummet var rigtig fint til lejligheden. I midten var der et "træ". Trækronen var ligesom malet på loftet og grenene på loftet var udstyret med lys, som blev tændt. Rundt om sad musikkerene og rundt om dem, sad alle vi andre.

Efter velkomsten blev, der sunget nogle sange. Den ene af dem, der sang for, var en 9-11 årig pige, der havde en rigtig flot og kraftfuld stemme. Nogle af sangene kunne jeg huske fra sidste gang, så at de var på hebraisk var ingen hindring for at være med. Herefter blev der takket/bedt for lysene, som blev tændt af de tilstedeværende kvinder, så blev der takket/bedt for vinen og til sidst for brødet. Herefter startede musikken igen og man kunne, så gå ud at hente dejlig aftensmad.

Klokken elleve sluttede det første gang, men musikkerne fortsatte indtil klokken var næsten to. Med mange sidste sange. Efter klokken elleve begyndte, der også at komme lidt mere gang i sangene, så der blev også danset en del.

Tegnemandag

I går aftes var jeg i Hilton Park (en dejlig park nede ved vandet tæt på Hilton Hotel - ja, hvem havde dog gættet det) sammen med Daniella og Monica for at tegne. Vejret var bare helt perfekt og ingen myg. Så alt i alt var det bare en dejlig aften. Jeg havde fuldstændig glemt hvor afslappende det kan være at tegne.

Som bonus får I også lige et billede at mine dejlige office-mates. Jeg har selv tænkt på, at jeg bliver nødt til at have taget billeder af nogle af dem her på Berglas, inden jeg tager hjem. Jeg har dog lidt svært at få det gjort. Så I kan nok forstå, hvor glad jeg blev, da Yair foreslog mig at tage et i dag.

Alex, Heidi og Yair - Office 114 

I takt med at Jan (Alex's søn) i stigende grad har valgt søvnen fra, så er cola muren vokset.

Det hyggelige juletræs og drømmefanger pyntede træ

Daniella og jeg 

Der var nogle fine drags i mellem de glade deltagere.
Hende her var dog ikke blevet helt fortrolige med skoene endnu. 

Bell-boys

Drone med kamera, der lige tjekker folkemængden ud
Big Brother is watching you
Ja, jeg skal nok betale for de engelske ord!

Dejlige Daniella <3

College vognen var fyldt meget heteroseksuelle mænd af ukendte årsager

Candy-pigerne havde utrolig flotte kostumer på!

Følelsen af Taknemmelig

Med kun 23 dage tilbage af det første eventyr i Tel Aviv er der mange nedtællinger inden i mit hoved. Nedtællingerne med de 23 dage til jeg kommer hjem til Anders, de 26 dage til jeg forhåbentlig ser mange af jer andre, 28 dage til jeg skal hjem til det sønderjyske og de 78 dage til Tina Dickow og Aarhus Festuge er alle nedtællinger, der bringer et smil frem på mine læber. Det er noget, jeg glæder mig enormt meget til (ikke det eneste, men det med nedtællinger er ikke normalt mit speciale. Så hvis der er nogle, der føler sig glemt i nedtællingen, så er det derfor).

Derudover så findes der en anden nedtælling, som gør mig knap så glad. Det er nedtællingen på 13 dage til hvor jeg skal forlade Tel Aviv for denne gang. Det er dog en nedtælling, der stadig gør mig meget taknemmelig. Taknemmelig for at jeg har fået muligheden for at komme herned, for alle folkene på Berglas, der har gjort min hverdag der til en hyggelig og udfordrende oplevelse. De har alle været med til at få mig til at føle mig hjemme her. Taknemmelig for at have en lejlighed og flatmate det er hyggeligt at komme hjem til. Taknemmeligheden over at endnu en gang at sidde på café og nyde tilværelsen samtidig med at arbejde (eller arbejde lige om lidt). Taknemmeligheden over at være blevet udfordret på hvem jeg er og min kampe store hang til rutiner jeg nærmest var uopmærksom på indtil jeg blev sat overfor den omskiftelighed, der er uundgåelig, når man lever et sted der lidt er en boble i forhold til resten af landet, men stadig kan man aldrig være hundred procent sikker på at der udenfor boblen ikke vil udbryde krig. Det er ikke noget der fylder meget i hverdagen. Men den anden dag på vej til Berglas lå der en skoletaske på fortovet. Min første indskydelse var, at jeg måtte finde ud af hvor man indleverede glemte ting og sager. Det vil sige indtil jeg fik øje på den meget intense sikkerhedsmand, der var på vej hen mod mig og den. På godt og ondt lever vi meget mere i fastrammer i Danmark. Det er godt på mange punkter, men usikkerheden hernede gør, tror jeg, at folk husker at leve mere. Noget vi måske kan glemme lidt i vores travle hverdag derhjemme. Taknemmeligheden over at være blevet introduceret til mange nye og spændende ting, som Grinberg, Chanting Circles, 52Frames, nyt music, The Stage, Story & Poetry Slam og mange andre spændende ting. Jeg er helt klart blevet udfordret på min kreativitet. Taknemmeligheden over at mærke hvor meget min familie og venner betyder for mig og tanken om jer gør mig glad. Min liste over ting jeg er taknemmelig over er meget længere endnu. Men jeg tror, jeg vil stoppe den her inden i falder helt i søvn. Jeg vil blot afslutte med nogle billeder af den sidste uges tid hernede.

Sorry Daniella. - Her ses Daniella i kjolen fra hende far inden hendes optræden til Story & Poetry Slam, der handlede om gode intentioner. Og det havde hendes far helt sikkert, da han købte kjolen.

Billedet er taget inden starten på den Chanting Circle på Habima Square. Et tilsvarende arrangement blev afholdt på samme tid i 16 lande, bl.a. i Iran.

Hvad jeg tror er bryllupsfest i Hayakon Park

Udsigten fra den danske ambassade. Man kan lige se vandet i baggrunden. Klart den flotteste udsigt mit stemmested endnu har haft.

Lobbyen i bygningen, der bl.a. huser den danske og japanske ambassade. Der kræves nærmest mindre sikkerhedstjek for at komme herind, end for at komme ind i et indkøbscenter.

Et billede fra min daglige cykeltur over en af de syv møller.
Dejlig solnedgang.

Jeg tager forspring på min kursus på hebraisk, men nøj hvor er det svært. De har ikke ordet "er" og deres sætninger kræver ikke nødvendigvis et udsagnsord. Flere andre ord bliver bare reduceret til et bogstav foran det efterfølgende ord. De udsagnsord de bruger, samt mange af de andre ord har både et hunkøns og et hankøns form. De skriver ikke vokalerne... Jeg kunne blive ved. Kort fortalt: DET ER SVÆRT!

Hyggestund på min stamcafé

Tur på bogmesse på Rabin Square. Det var meget hyggeligt, men pinligt når ekspedienterne begyndte at snakke til mig. - Det skal lige siges at blandt alle bøgerne der var, så var der måske ti på engelsk. Til trods for det var det meget hyggeligt at gå og kigge på de mange bøger. Jeg kunne bare ikke så godt lade dem vide, at jeg intet forstod. 

Er der nogle af jer, der kender historien om det givende træ?

Belgisk vaffel på pind. Det skulle da prøves. En lille advarsel om at gå forsigtigt til den, da der jo sjovt nok er en pind inden i den, Heidi. Men godt det smagte den nu, til trods for mangel af softice - hvilket også var blevet noget griseri.

Kiks på smørbar form til at komme på brød - Tjah, hvorfor ikke? 

Vi har Pride måned - Ja, når vi skal være stolte over folks forskelligheder for hele mellemøsten så kræver det mere end en uge. Man kan jo drømme om, at folks seksualitet på et tidspunkt bliver accepteret over hele verden.

Min date efter Tegn og Vin arrangementet.

Daniella og Tomer var der også, så jeg ikke kun skulle snakke med min cykelhjelm

Burger og vin date med ham her <3

Dejlig morgen - så meget at skulle vente på bussen, fordi det orange lyn er kommet til skade med baghjulet.

Afprøver endnu en café med Benjamin - Nu må jeg hellere følge hans eksempel og arbejde.

Chanting Circle

Hold nu op, hvor havde jeg en fantastisk oplevelse søndag aften. Jeg var til en Chanting Circle. En Chanting Circle er en cirkel med sterinlys i midten, rundt om det sidder, der musikkere og spiller og længere ude sidder og står go danser alle andre mennesker. Dette foregik i 16 lande på samme tid under navnet Unite in Babylon. Det var en helt fantastisk oplevelse. Alle fik en lille sangbog, ikke at man egentlig have brug for det, da sangene var meget korte, men blev gentaget mange gange. Til sidst blev der frigivet en af de små balloner med sterinlys i, som man også nogle gange ser til bryllupper.

I kan se en film fra det her: https://www.facebook.com/UniteInBabylonIsrael

Dagen før var jeg til Poetry Slam for at se Daniella og Tomer optræde og de var begge helt fantastiske. Det hører I måske mere om næste gang.

Den dejlige Raclette, Tal Fogel og ja endnu en hedebølge

Ja, det kommer godt nok i omvendt kronologisk rækkefølge, men det var så dejligt at snakke med så mange af jer piger i dag <3

Som mange af jer måske ved, så har det de sidste 3 eller 4 år?? anyways et par år efterhånden ikke været svært at finde ud af hvad Torsdag aften skal gå med. Det var derfor rigtig hyggeligt at være med til racletten på skype, så længe internet forbindelsen tillod det. Faktisk så fik jeg jo bonus Raclette i dag, idet jeg først havde dejlige Emma i Kbh på enmandshånd og derefter de 3 lettere de distræte tøser (Katrine, Anne og Tina). Hvad pigerne måske ikke ved var, at jeg var ved at opgive dem. Men bedre sent end aldrig som man siger, ikke sandt Katrine? ;)

Racletten, lige inden de gik fra 8 til 4 pixels

Ihh nu fik jeg jo aldrig skrevet indlægget færdig i sidste uge.

Sidste onsdag var jeg på opfordring fra midnighteast.com en side, der meget varmt kan anbefales ALLE der er i Israel og kan lide ikke mainsteam kunstformer og ikke kan Hebraisk. Tal Fogel spillede på et lille hyggeligt sted i midten af Tel Aviv. Hendes musik er på Hebraisk, men det kan varmt anbefales. Det giver også en mulighed for selv at komme op en historie, der passer til musikken. Så der var jeg afsted med mine to trofaste følgesvende hernede: Daniella og Tomer.