fredag den 3. juli 2015

Dagen før dagen

Nu er tiden i Israel for alvor ved at være slut. De sidste 9-10 dage har været i Jerusalem, hvor jeg har deltaget i sommerskolen i spilteori og et to dages konference. Inden jeg tog afsted, så dette program relativt let ud. Men jeg må indrømme, at efter et semester uden så meget passiv læring, så er det godt nok hårdt at have 10 dage med mange timers passiv læring hverdag (selvom nogle af dagene slutter kl. 13). Forelæsningerne har til gengæld været rigtig gode.  Den første dag startede ud med en forelæsning af en nobelprismodtager med yderligere to nobelprismodtagere i blandt publikum.

Jessica!
I begyndelsen af min tid i Tel Aviv mødte jeg blandt mange andre, en sød pige fra Mexico, der hedder Jessica. Hun flyttede til Jerusalem ikke lang tid efter, så jeg havde ikke set hende i lang tid, da vi pludselig mødte hinanden på gaden. Et dejligt gensyn. Så vi besluttede at tage ud og spise. Inden det tilbød hun at vise mig hendes arbejdsplads. Nedenunder kan I se nogle af billederne. Jessica er groft sagt professionel puzzlespilslægger. Hun arbejder nemlig med at genskabe krukker osv. fra arkæologiske pladser her i Israel. Det var helt vildt fedt at komme ned og se! Jeg fik også lov til at røre - noget jeg altid har lyst til i museer, men som man selvfølgelig ikke gør.

Det Israelske Museum
Lørdag var jeg også små kulturel. Denne gang gik turen til det Israelske Museum. Hold nu op, hvor er det stort. Vi tog en highlight tur. Det var en interessant tur i den historiske del, hvor vi blandt meget andet, så forskellige synagoer fra forskellige steder i verden. Flere af dem var fra samme tid, men de var MEGET forskellige alt efter hvilket land de kom fra.
De har også en kæmpe kunst udstilling, men vi besluttede dog hurtigt ikke at bruge så meget tid derinde. De har dog vildt mange spændende malerier, så jeg skal helt sikkert derind igen senere. På den meget korte tid vi brugte derinde, så vi 10 Picassoer.
Herefter gik vi over for at se The Dead Sea Scrolls og mini udgaven af Jerusalem og derefter på jagt efter mad. Det er en større opgave i løbet af Shabbat, men ikke overraskende, så overlevede vi dagen.

Austrian Hospice
Austrian Hospice er en café og hotel i den muslimske del af den gamle by i Jerusalem. Når man ringer på dørklokken, så træder man straks ind i en hel anden verden. En, to, tre, så er man pludselig i Østrig, hvor tysk igen bliver meget mere brugbart end Hebraisk. Så der tilbragte vi en arbejdseftermiddag/aften. Så da vi kom ud om aftenen efter solnedgang, kom vi igen ud i en hel anden festlig verden. Det var nemlig blevet tid til at spise for alle muslimerne og det bestød fest.

Fejre Shabbat ved grædemuren
Dagen efter vi var i Austrian Hospices stille og rolige omgivelser, tog vi igen til den gamle by. Denne gang med et noget andet formål. Nemlig for at se fejringen af Shabbat. Det var en hel fantastisk oplevelse at se den stilstrømning af folk til grædemuren og alle de forskellige sange, danse og bøn, der foregik rundt omkring. Endnu mere specielt blev det, da vi kunne høre summen fra salmerne, samtidig med at mosken.

Turen indtil Shabbatten var også en oplevelse, da der er Ramadan i øjeblikket og de derfor regner med at der er omkring 40.000 muslimer til fredagsbøn inde i den gamle by. Langt de fleste går ud den vej vi kom ind. Den vildeste koncert jeg har været til kom nærmest til at virke helt fredelig i forhold til.

Alt det andet
Der er sket meget andet spændende den sidste uge i Jerusalem, men fik aldrig skrevet den færdig den anden dag, så I må høre om det andet senere.
I dag fandt jeg så ud af at min computer virker meget mistænkelig. I hvert fald var de i security ved at pille den fra hinanden og alle mine ting blev grundigt drug svippet. Jeg var heldigvis ikke den eneste, men vi var en hel del danskere, der blev holdt tilbage. Der i blandt to andre mistænkelige piger, Malene og Michelle. Det var dog mit held. Det betød nemlig, at jeg havde godt selskab resten af tiden i lufthavnen.

Billederne af de sidste dage osv. følger når jeg kommer hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar