Memorial Day
Tirsdag aften startede endnu en mindedag. Denne gang var det for de faldne soldater. Universitet havde igen en mindehøjtidlighed. Jeg valgte dog ikke at deltage. Det havde været fint sidste gang, men det er svært, når man sidder der og ikke forstår noget af det.
I stedet tog jeg til The Stage om aftenen. Her skulle Daniella synge til mindehøjtidligheden. Der var tæt på fuldt hus. Mindehøjtideligheden blev skudt i gang af sirenerne. Denne ceremoni forefik både på engelsk og hebraisk. Den indeholdte blandet en fremføring af sangen 20.000 brothers. Teksten blev først fremført på engelsk, så vi forstod handlingen. Den handler om en Soldat, der er flyttet til Israel fra Texas og ikke har noget familie her. Da han falder i kampen kommer, der 20.000 til hans begravelse her. Det var meget intens. Jeg kom til at sidde lige bag nogle, der havde tabt i Operation Protective Edge.
Der var et søskende par, hvoraf broren havde deltaget i Operation Protective Edge sidste sommer. Hans søster var hans eneste familie her i Israel. De opførte så nogle af samtalerne mellem både ham og hans søster, men også mellem søsteren og resten af familien.
Derudover blev der også sunget andre sange, der i blandt Empty Chairs at Empty Tables fra Les Miscerable. Alt i alt var det virkelig en god ceremoni. Specielt fordi de også her nøjes med at mindes de faldne, samt de civile på begge sider af de krige, der har været. Om krigene så alle sammen har været nødvendige er en anden diskussion, men den diskussion hører til alle de andre dage, da det jo ikke gør mindre ondt på de pårørende om det er en undgålig krig de faldt i, nok nærmere omvendt.
Efter Ceremonien tog vi nogle stykker hjem til Amit for at ønske Daniella tillykke med fødselsdagen. På den måde kan man sige, det er godt at den jødiske kalender ikke følger fødselsdags kalenderen, så man ikke altid har fødselsdag på sådanne dage.
Onsdag formiddag kom endnu en sirene. Denne gang var jeg på café sammen med Benjamin for at arbejde. Det var fint at så hvordan alle folk på gaden stod helt stille, da sirene lød. Folk kom ud af deres biler og det hele gik i stå et par minutter.
Independence day
Da alle så havde mindet tabet af deres kære og andre landsmænd, så var de klar til at fejre Israels selvstændighed om aftenen. Det gjorde jeg også. Først med Daniella og hende veninde Ele og to af hende veninder. Ele havde lavet mad til os i hende bror vildt lækre lejlighed i Syd Tel Aviv. Hold nu op den var lækkert. De havde også den sødeste lille hestehund.
Det var bare en dejlig aften. Men den viste sig at være langt fra slut.
Efterfølgende mødtes jeg nemlig med Benjamin og hans kusine Maya. Vi så lidt af showet på Kikar Rabin og gik derefter over til en anden plads, hvor der var folkedans. Herefter gik turen ned at Rothshild Street, hvor den helt store folkefest var i gang. Der kørte varevogne rundt med kæmpe store højtalere og festmusik med folk dansende ovenpå og rundt om bilerne. Det var vildt at se og der var ret meget Roskilde stemning over det. I kan sikkert også forstå hvor overrasket jeg var, da jeg hørte, at "bagmændene" var en retning af ortodokse jøder. Deres mantra er at bringe glæde til folk og verden. Det var en fest!
Det gjorde det derfor også lidt hårdt at skulle op dagen efter. Men der ventede jo endnu mere fejring af Independence Day. Sammen med Micha venner skulle jeg nemlig til BBQ. De er bare sådan nogle søde mennesker og jeg havde en fantastisk eftermiddag. I min iver har jeg desværre glemt mit Kamera, så I må nøjes med et link til Michas billeder. Derudover så kommer der også billeder på facebook, Jeg er dog bare lidt i tvivl om hvorvidt I kan se dem.
Men som I nok kan fornemme, så går det godt her. Jeg krydser blot fingre for at det går ØF ligeså godt i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar