Følelsen af Taknemmelig

Med kun 23 dage tilbage af det første eventyr i Tel Aviv er der mange nedtællinger inden i mit hoved. Nedtællingerne med de 23 dage til jeg kommer hjem til Anders, de 26 dage til jeg forhåbentlig ser mange af jer andre, 28 dage til jeg skal hjem til det sønderjyske og de 78 dage til Tina Dickow og Aarhus Festuge er alle nedtællinger, der bringer et smil frem på mine læber. Det er noget, jeg glæder mig enormt meget til (ikke det eneste, men det med nedtællinger er ikke normalt mit speciale. Så hvis der er nogle, der føler sig glemt i nedtællingen, så er det derfor).

Derudover så findes der en anden nedtælling, som gør mig knap så glad. Det er nedtællingen på 13 dage til hvor jeg skal forlade Tel Aviv for denne gang. Det er dog en nedtælling, der stadig gør mig meget taknemmelig. Taknemmelig for at jeg har fået muligheden for at komme herned, for alle folkene på Berglas, der har gjort min hverdag der til en hyggelig og udfordrende oplevelse. De har alle været med til at få mig til at føle mig hjemme her. Taknemmelig for at have en lejlighed og flatmate det er hyggeligt at komme hjem til. Taknemmeligheden over at endnu en gang at sidde på café og nyde tilværelsen samtidig med at arbejde (eller arbejde lige om lidt). Taknemmeligheden over at være blevet udfordret på hvem jeg er og min kampe store hang til rutiner jeg nærmest var uopmærksom på indtil jeg blev sat overfor den omskiftelighed, der er uundgåelig, når man lever et sted der lidt er en boble i forhold til resten af landet, men stadig kan man aldrig være hundred procent sikker på at der udenfor boblen ikke vil udbryde krig. Det er ikke noget der fylder meget i hverdagen. Men den anden dag på vej til Berglas lå der en skoletaske på fortovet. Min første indskydelse var, at jeg måtte finde ud af hvor man indleverede glemte ting og sager. Det vil sige indtil jeg fik øje på den meget intense sikkerhedsmand, der var på vej hen mod mig og den. På godt og ondt lever vi meget mere i fastrammer i Danmark. Det er godt på mange punkter, men usikkerheden hernede gør, tror jeg, at folk husker at leve mere. Noget vi måske kan glemme lidt i vores travle hverdag derhjemme. Taknemmeligheden over at være blevet introduceret til mange nye og spændende ting, som Grinberg, Chanting Circles, 52Frames, nyt music, The Stage, Story & Poetry Slam og mange andre spændende ting. Jeg er helt klart blevet udfordret på min kreativitet. Taknemmeligheden over at mærke hvor meget min familie og venner betyder for mig og tanken om jer gør mig glad. Min liste over ting jeg er taknemmelig over er meget længere endnu. Men jeg tror, jeg vil stoppe den her inden i falder helt i søvn. Jeg vil blot afslutte med nogle billeder af den sidste uges tid hernede.

Sorry Daniella. - Her ses Daniella i kjolen fra hende far inden hendes optræden til Story & Poetry Slam, der handlede om gode intentioner. Og det havde hendes far helt sikkert, da han købte kjolen.

Billedet er taget inden starten på den Chanting Circle på Habima Square. Et tilsvarende arrangement blev afholdt på samme tid i 16 lande, bl.a. i Iran.

Hvad jeg tror er bryllupsfest i Hayakon Park

Udsigten fra den danske ambassade. Man kan lige se vandet i baggrunden. Klart den flotteste udsigt mit stemmested endnu har haft.

Lobbyen i bygningen, der bl.a. huser den danske og japanske ambassade. Der kræves nærmest mindre sikkerhedstjek for at komme herind, end for at komme ind i et indkøbscenter.

Et billede fra min daglige cykeltur over en af de syv møller.
Dejlig solnedgang.

Jeg tager forspring på min kursus på hebraisk, men nøj hvor er det svært. De har ikke ordet "er" og deres sætninger kræver ikke nødvendigvis et udsagnsord. Flere andre ord bliver bare reduceret til et bogstav foran det efterfølgende ord. De udsagnsord de bruger, samt mange af de andre ord har både et hunkøns og et hankøns form. De skriver ikke vokalerne... Jeg kunne blive ved. Kort fortalt: DET ER SVÆRT!

Hyggestund på min stamcafé

Tur på bogmesse på Rabin Square. Det var meget hyggeligt, men pinligt når ekspedienterne begyndte at snakke til mig. - Det skal lige siges at blandt alle bøgerne der var, så var der måske ti på engelsk. Til trods for det var det meget hyggeligt at gå og kigge på de mange bøger. Jeg kunne bare ikke så godt lade dem vide, at jeg intet forstod. 

Er der nogle af jer, der kender historien om det givende træ?

Belgisk vaffel på pind. Det skulle da prøves. En lille advarsel om at gå forsigtigt til den, da der jo sjovt nok er en pind inden i den, Heidi. Men godt det smagte den nu, til trods for mangel af softice - hvilket også var blevet noget griseri.

Kiks på smørbar form til at komme på brød - Tjah, hvorfor ikke? 

Vi har Pride måned - Ja, når vi skal være stolte over folks forskelligheder for hele mellemøsten så kræver det mere end en uge. Man kan jo drømme om, at folks seksualitet på et tidspunkt bliver accepteret over hele verden.

Min date efter Tegn og Vin arrangementet.

Daniella og Tomer var der også, så jeg ikke kun skulle snakke med min cykelhjelm

Burger og vin date med ham her <3

Dejlig morgen - så meget at skulle vente på bussen, fordi det orange lyn er kommet til skade med baghjulet.

Afprøver endnu en café med Benjamin - Nu må jeg hellere følge hans eksempel og arbejde.