søndag den 1. marts 2015

Første dag i Ramat Gan

Kraftigt indspireret af Louises blog fra NY, så vil jeg også skrive lidt om min tid i Israel herinde. Her stopper al sammenligning dog. Jeg har lovet, at jeg ikke vil skrive lige så meget om køer, som da jeg var i Australien - og det skal jeg nok overholde. Med det sagt kan jeg ikke love for underholdningsværdien af mine indlæg.

Så er jeg landet i Israel.  Flyveturen forløb helt uden problemer.  Ellers så har jeg i hvert fald sovet fra dem. Det var heller ikke noget problem at komme igennem security. Det virkede mest af alt som om de holdt ferie i dag. Vi gik alle bare lige igennem. Det var nu også meget heldig eftersom det havde taget hele eftermiddagen, hvis de sulle igennem mine ting.
Taxa turen blev straks mere interessant. Det viser sig nemlig at min taxa chauffør ikke var den bedste til at læse vores bogstaver og derfor heller ikke opdagede at det var i Ramat Gan jeg skulle til og ikke Tel Aviv som jeg fejlagtig påstod. Vi fandt heldigvis ud af det til sidst.

På opdagelse i nærområdet
Da min vært kom hjem fik vi en kop kaffe, inden vi gik på opdagelse. Universitet er i gå afstand fra hvor vi bor. Det er lettest at gå igennem den største park i Tel Aviv. Udover motionister mødte vi også en del troende, hvilket gab anledning til en del historier. Det viser sig at Ikea er et ofte benyttet sted at tage på date for troende. Ikke lige det sted jeg ville have gættet på. Mon de har haft travlt på valentins dag? I parken var der også en stor flok ræve eller hyæner, hvilket var ret interessant at se. De holdte heldigvis en vis afstand til os.

Herfra gik vi ind til hovedgaden, hvor de to busser der kører om lørdagen går fra. Her var vi også inde og handle - noget af det mest ineffektive jeg længe har set. Det er dejligt, at der er så mange forskellige grønsager hernede og man skal bare tage det man skal bruge - det hele er i kilo pris. Men man skal ikke selv veje det. Det fungere også sådan at man putter det direkte i poser mens man går i butikken. Hvilket resultere i et trade-off mellem at være en smule miljø-venlig og sparer på antallet af poser og så få den yderst stillestående kø til at gå endnu langsommere, da kassedamen tager det hele ud, sortere tingene og vejer dem nøje.

Mht. til grønsagernes størrelse er det dog lidt som at være i den omvendte verden. Sådan noget som deres advokadoer er vildt store - kæmpe. En advokado udgører nærmest et helt frokost måltid. Mens deres agurker svarer til hvad vi ville betegne som snack agurker.

Vi snakker gerne om ALT
Mens vi handlede fik Micha (min vært) besøg af en ven, så jeg ordnede resten af indkøbende, mens Micha lukkede Hemi ind, Derefter fik vi en af de bedste burgere jeg længe har smagt. Mums.
Det blev dog hurtigt klart for mig, at jeg ikke kan hænge ud med Hemi, hvis min plan om ikke at diskutere politik skal holde. Han er i følge ham selv en kommunist, der ikke kan lide kapitalistens penge. Han er redaktør på Israelisk TV og er derfor også rimelig velinformeret om, hvad der foregår i Scandinavien. Jeg måtte dog lige sætte foden i jorden, da han ville sætte lighedstegn imellem kommunisme og vores velfærdsmodel.

Hjemme igen fik vi også ting som seksualitet og kærlighed diskuteret. Det var ikke helt de samtale emner, jeg regnede med at skulle igennem min første aften her. Men de er super søde og jeg glæder mig meget til at møde resten af deres vennegruppe på lørdag til traditionel morokkansk mad lavet af Micha her i lejligheden.

Næste gang skal jeg nok forsøge at få billeder lagt op også. Men i aften vil jeg prioritere at få sovet mere end 1½ time sammenhængende som er det, der er sket det sidste døgn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar