Jeg er stadig glad for min cykel!
Nu tænker I nok "Vi har forstået det nu, Heidi!". Men virkelig man kommer til at sætte noget mere pris på sin cykel, når man konstant overvejer, hvad man skal gøre, hvis ikke den står, der hvor man omhyggeligt har lænket den. Herhjemme er den godt sikret i trappeopgangen. Det resulterer dog i mange ture i elevatoren - med cyklen. Det var derfor også med blandende følelser, at jeg takkede nogle drenge i opgangen for at hjælpe mig cyklen ud af elevatoren den anden dag. Det viste sig nemlig, at den ikke, som jeg havde bedt den, om var kørt ned, men derimod var elevatoren fortsat op på 6. etage. Jeg opdagede det selvfølgelig ikke før vi havde det hele ude af elevatoren. Drengene var dog så søde at hjælpe mig ind i den igen.
![]() |
| Så skal vi på tur - jakken og halstørklædet siger mere lave temperatur, der endnu er indenfor end det gør om temperaturen udenfor |
![]() |
| Ha-Yakon Park |
PurimNå, men nok turen til uni for denne gang, og nu til noget, der sikkert er mere interessant at høre om: Purim.
Den korte historien om hvorfor jøderne fejre Purim lyder således: Der var nogle/nogen (i dette specifikke tilfælde var det en mand, ved navnet Haman), der gerne ville slå dem ihjel. Det lykkedes ikke, så lad os spise.
Det er i øvrigt også ifølge israelerne selv den korte historie, der beskriver stort set alle deres andre højtider. Den lidt længere historie er egentlig meget fin, men den kan I læser mere om her: http://da.wikipedia.org/wiki/Purim, hvis det har interesse.
Purim var egentlig kun onsdag aften og torsdag dag. Men som mit tidligere indlæg også bar præg af, så er det efterhånden blevet til en hel Purim-uge. Anyways, i torsdags var universitet lukket og der var derfor ikke så mange heroppe. Men det gjorde det ikke mindre hyggeligt. Tania og jeg fik os en dejlig lang frokost pause med אוזני תפקיד מן (hamans ører, og ikke hamans lommer som wiki siger) til kaffe.
![]() |
| אוזני תפקיד מן |
Bøssebar i Tel AvivMen jeg skal da lige love for, at det ikke blev afslutningen på min fejring af Purim. Torsdag aften tog jeg indtil Tel Aviv og på Bøssebar sammen med Micha, Jackie og 3 af Michas venner. Det skulle vise sig at blive noget af en oplevelse. Vi er knap nok kommet ind på baren før en meget let påklædt tjener kommer en til bordet. Han virker meget ivrig for at hilse ordentligt på os, så jeg (lettere naiv åbenbart) giver ham hånden. Meget uforventet vælger han så at slikke på min hånd! Jeg var heldigvis ikke den eneste, der var meget chokkeret over den reaktion og resten af aftenen holdt jeg, da også en vis afstand til den pågældende tjener.
Som aftenen skred frem og der kom flere mennesker, så kom der også flere udklædninger. Mit bi kostume og Micha's sømandskostume kom hurtig til at blegne. Der var virkelig mange, der havde gjort meget ud af det - mange flotte og specielle kostumer. Nogle mere specielle end flotte. Her i blandt kan nævnes de drags, hvis udklædning bestod af: højhælede sko, bikini og paryk. Jeg siger jer, det var ikke alle steder, der var noget overladt til fantasien. Efter en del dansen var der flere af gæsterne, der fik det for varmt med så meget tøj på. Det skal også siges, at det var en forholdsvis lille bar og mange dansende mennesker. Så det var ret forståeligt at bar overkrop blev en ret populær udklædning.
| Micha og jeg |
![]() |
| Og vups, så er det, der skete ligefør glemt |
Intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan forholdte det sig også, da jeg lørdag skulle mødes med Daniella, en flink pige, jeg har "mødt", da jeg ledte efter lejligheder hernede. Vi skulle mødes ved Kikar Rabin i Tel Aviv fredag tidlig på eftermiddagen. Det viste sig ikke at være så let midt i Purim. Men tilgengæld havde jeg i ventetiden tid til at kigge på kostumer. Blandet andet disse to tvillinger, samt action heltene fra aftenen før og en Påfulg. Jeg siger jer, det var et flot kostume!!
Daniella og jeg gik sidst på eftermiddagen hen til en KÆMPE rundkørsel. Den var i forbindelse med Purim afspærret og inde i midten var der fest. Festen var gratis at komme indtil og kunne rumme ikke mindre end 40.000 mennesker. De mangler jo bare en kanal i midten, så ville det være godt til kapsejllads.
| En af indgangene til midten af rundkørslen |
| Micha og Avi |
| Vandmand |
Fredag eftermiddag havde Micha og hans forældre ordentlig været i gang med at lave mad til morgendagens Sabbat frokost. Men det var også nødvendigt, det skal nemlig være i ovnen i 18 timer. I gryden i vores ovn var der humus, hele kikærter, oksekød, kartofler og æg lagvis. I gryden hos Michas forældre var der hvede og kyllingelår. Jeg glemte desværre at tage billeder af maden inden vi begyndte at spise. Men jeg var så heldig at få en invitation til Sabbat hos Shai og hans forlovede næste lørdag. Så der skal jeg nok huske at tage billeder. Det bliver stadig traditionel morokkansk sabbat mad, selvom menuen er en anden. Nedenunder ses billeder af gæsterne samt Yairs Hamans ører.








Ingen kommentarer:
Send en kommentar