"Jeg skal ikke snakke om religion og politik?!"

Det er der nok en del af jer, der har hørt mig sige inden jeg tog afsted. Og allerede i det første indlæg gav jeg udtryk for, at det nok ikke kom til at holde stik. Det er i allerhøjeste grad fortsat med ikke at holde stik. Men det gør i virkeligheden nok heller ikke så meget. For når de siger, at Israeler ikke bliver fornærmet over noget, så passer det også næsten. Det er næsten også lidt svært at undgå, når blandt andet religion er ansvarlig for at offentlig transport er meget tæt på ikke eksisterende om lørdagen, at der er Kosher McDonalds og Kosher telefonnumre - I kid not!

Purim!
På torsdag er der uofficiel feriedag, hvor de fejrer Purim (det minder lidt om vores fastelavn). Der skal jeg måske med Daniella (en pige, jeg kom i kontakt med i processen med at lede efter lejligheder hernede) ned og se en parade. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er spændt på at se hvilke kostumer der kommer. Ikke mindst efter at Sacha/Alex (en af dem jeg deler kontor med) viste mig en artikel, som stilfærdigt bragte billeder af nogle af årets udklædninger. Et blandt mange billeder var en dreng udklædt som IS-kriger med kroppen af en gine iført orange t-shirt stående ved siden af sig. Drengen holder så en kniv og et plastik hovede i hver sin hånd. Et af årets populærer udklædninger er Benyamin Netanyahu's kone med en masse tomme flasker. Så det er vist okay at konkludere, at de her ikke bekymre sig så meget om politisk korrekthed.

Secure-room = Beskyttelsesrum
Jeg glemte også helt at fortælle jer, at jeg jo er HELT sikker om natten. Det viser sig nemlig, at "A Secure-room in Ramat Gan" betyder, at jeg har fået lejlighedens beskyttelsesrum. Jeg tror dog ikke, det gør den hel store forskel - her virker nemlig meget rolig og fredelig.
Turen gennem parken på vej til og fra Uni er også helt fantastisk. Jeg tror, der er Eukalyptus planter eller noget lignende i parken. Det dufter i hvert fald af Australien, når jeg tager hjem om aftenen. Nedenunder ses et billede af udsigten på vej ned fra Universitets "Bjerget". Det er taget på stykket lige inden jeg kommer forbi et hemmeligt militær område. Hvis man kigger på et kort, så heddes det, at det også er en del af Universitet. Det passer dog ikke helt i følge Sasha.

 
 
 Jeg er så glad for min cykel!
2 dage - så længe gik der før, jeg ikke kunne undvære en cykel. Det skulle dog vise sig ikke at være helt lige til at få en ganske almindelig cykel. De to første cykelhandlere jeg var ved havde stort set kun elektriske cykler. Cykelhandler nummer 2 kunne dog ret godt engelsk og derfor fortælle mig, at der i Tel Aviv ganske tæt på, var en cykelhandler, der solgte cykler. Så over broen med mig. Jeg håber, det er lige så let for jer at se på billedet nedenunder som det er for mig, at billedet indeholder udkanten af to helt forskellige byer, der blandet andet har forskellige regler om åbningstider (Ramat Gan er til venstre og Tel Aviv til højre (jeres højre)). Nå, tilbage til min cykel, eller det orange lyn, som jeg kalder hende. Hvor er det bare dejligt. Jeg skal dog have fundet ud af om det er mest hensigtsmæssigt at køre på fortovet eller vejen. En ikke trivel beslutning hernede.
Til trods for min store entusiasme over at have fundet en cykelhandler, der sælger almindelige cykler, så havde jeg godt nok lidt svært ved at følge hans vejledning. Her tænker jeg specielt med hensyn til højden af sadlen. Jeg måtte hæve sadlen intet mindre end 25cm for at få den op i nogenlunde normal højde EFTER han havde indstillet den til mig.

Af frygt for at det til sidst kun er mor og far, der læser dette, så må jeg hellere slutte igen. Jeg vil dog lige slutte med at vise et billede af de dejlige store advokadoer, samt et af de ulve/hyæner, der hygger sig i parken med mig, når jeg tager hjem fra Universitet.