Så er semesteret for gået i gang. Det betyder også, at der er gang i studenterforeningerne. Tak til dem for at sørge for dejlig høj musik over hvad der føles som flere timer (tror det var halvanden time). Og ja, nu tænker i nok, at det ikke tog mig lang tid at blive gammel og sur. Det er ikke helt tilfældet for det var meget hyggeligt, men også meget højt. Specielt fordi bygningerne hernede ikke er isolerede (det gælder både mht. varme og lyd) samtidig med at lyden bliver kastet mellem bygningerne.
Hvad er sandsynlighed?
Men nok om det. Det, at semesteret er startet, betyder nemlig også flere mennesker på gangene, eller rettere mange seje mennesker på gangene (Randi og Sanne: I behøver ikke læse resten, da jeg tror, det bliver lige så spændende for jer at læse, som da jeg skrev om alle mine søde køer i Australien).
I søndags var jeg til min første forelæsning her. Det er i "Decision Making under Uncertainty" (beslutningstagen når der er usikkerhed tilstede). Kurset bliver undervist af Itzhak Gilboa. Det var virkelig en fornøjelse. Til forelæsningen snakkede vi primært om, hvad sandsynlighed er og hvordan vi bruger begrebet. Men hold da op, hvor var det interessant. Jeg har sjældent været til så spændende en forelæsning. Han snakkede i halvanden time (med diskussioner), men det føltes slet ikke som så lang tid.
Sasha fortalte, at han fik sin PhD som 24 årig. Det er tidlig selv i Danmark. Men hertil skal i altså ligge, at han har været 5 år i militæret. Dvs. han tog sin kandidat- og Ph.D grad sideløbende med fuld tid i militæret de 5 år han var der.
Så gør det ikke så meget, at søndag er mandag, når det er så fængende en forelæser.
Søndag var også den første gang, jeg mødte Ariel Rubinstein hernede. Blev totalt overrasket, da han kunne huske mit navn. Jeg er dog ikke helt sikkert på, at det er til min fordel. For blev helt starstruck, så jeg kunne næsten ikke få ordene ud af munden til trods for, at det ikke var noget fagligt. Jeg mener, hvor svært kan det være at svare på hvordan man har det. Come on, Heidi. Det er nu ikke kun overfor ham det er sket - der er mange seje folk her. Men jeg satser på, at det går over igen, da alle hernede virker meget flinke.
Indtil videre har jeg været til to seminarer (foredrag) hernede, og specielt det, der var tidligere i dag om spilteori og mechanism design, var bare super spændende. I morgen er der endnu et teoretisk seminar, som jeg ser frem til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar